Træ er et levende materiale der helt naturligt vil reagere på de omgivelser det befinder sig i. Ved en høj luftfugtighed vil træ optage fugt hvorved det udvider sig (kvælder), og ved lavere luftfugtighed afgiver træet fugt der bevirker at træet svinder.

Det kan derfor ikke undgås at et trægulv vil arbejde lidt afhængigt af luftens fugtighed og temperatur som varierer afhængigt af årstiden. Om sommeren er luftens fugtighed højere end om vinteren. Som tommelfingerregel regner man med at fugten i et trægulv under normale forhold* vil ændre sig med 5% fugt, dvs. 8% ved en relativ luftfugtighed på 40% og op til 13% fugt ved en relativ luftfigtighed på 65% .

De fleste gulvleverandører leverer deres gulve med et fugtindhold på 8% ±2. Dvs at skal gulvet have en ligevægtsfugt på 8%, skal rummets temperatur ligge på 23ºC og en RF på 40%. Ændres temperatur og relative luftfugtighed herefter må man også påregne der vil ske mindre dimensionsændringer i et naturligt trægulv.

Men ved valg og udførelse af trægulve, afhængigt af de forhold i rummet som gulvet skal lægges i, kan der tages hensyn der minimerer gulvets dimensionsændringer.

*Normale forhold betegnes som den forskel i den relative luftfugtighed (RF) mellem sommer og vinter til ca. 40 - 65% RF.

Lamelplank

Med et lamelopbygget gulv forhindre man dog til en vis grad de dimensionsændringer der vil være i træet pga. den underliggende lags-opbygning som gør den mere stabil. Disse gulve monteres oftest som svømmende gulve der kun er limet i fer og not således at gulvet frit kan bevæge sig i forhold til undergulvet. Det betyder de mindre dimensionsændringer hovedsageligt ses som en ændring i afstanden mellem gulv og væg som jo er dækket af en fodliste.

De største skader der kan ske på svømmende gulve er som regel i forbindelse med ekstremt lav luftfugtighed, og for høje temperaturer på gulvvarmen. Dette vil udtørre brædderne til under 6% fugt hvorefter der er høj risiko for at der kan opstå skader i træet som f.eks. revnedannelser og tværkrumme brædder, også kaldet vaskebræt. Opstår der vaskebræt, dvs. er gulvbrædderne krumme ved at de bliver højere ved samlingerne og lavere på midten, kan det tyde på at luftfugtigheden i en længere periode har været for lav.

For at undgå dette skal man først og fremmest sørge for at evt. gulvvarme aldrig overstiger 27°C, hvilket svarer til en max temperatur på gulvets underside på ca. 30-32°C Desuden skal man så vidt muligt tilstræbe at den relative luftfugtighed i rummet ikke falder til under 40%.

Massiv gulve

Massivgulve er generelt mere følsomme over for fugtpåvirkninger hvorved dimensionsændringer tydeligere ses som fuger* mellem brædderne. Man må påregne at der vil opstå forskelle i fugerne mellem brædderne fra sommer til vinter når de uundgåeligt vil udvide sig (kvælde) når luftfugtigheden stiger, og tilsvarende svinder igen om vinteren når luftfugtigheden falder.

*Fuger mellem brædderne betegnes som afstand, eller åbning, mellem brædderne.

Udvidelser, krumninger og andre fugtbetingede deformationer i gulvbrædderne, er altid et resultat af påvirkninger fra omgivende klima, temperatur eller kontakt med andre materialer, og ikke en fejl ved det massive gulv.

Der kan være tale om optagelse af fugt fra et for vådt eller forkert konstrueret undergulv. Dårlig isolering og kulde under gulvet kan give kondens. Monteres der et massivt gulv på et betongulv er kravet at den relative fugt i betonen skal være 65%. Dette er meget tørt, og for nye betongulve opnås dette kun efter langs tid udtørring. I ældre huse er der måske et betongulv som tilsyneladende ser tørt ud, men hvis der i sin tis ikke blev lagt et kapilærbrydende lag (isolering mellem jord og beton) kan der opstå problemer med opstigende fugt.

Det er altid en god en god forsikring at få målt fugten i undergulvet inden man går i gang.

Ligeledes kan forkert eller manglende overfladebehandling gøre at gulvet meget nemt reagerer på en for høj liftfugtighed og derved optager fugt fra luften. Tørreskader på gulvene, foranlediget at for tørt indeklima kan vise sig som meget store fuger mellem brædderne og give tværkrumme brædder. Der kan også opstå revner i selve brædderne. Dette er specielt i vinterperioder med længerevarende frost. I disse perioder må man sørge for at opfugte luften.

Det er altid gulvlæggerens ansvar at sørge for at alle disse forhold er i orden inden montering af gulvet påbegyndes. Ligeledes er det gulvlæggerens ansvar at gulvet egner sig til de forhold det skal ligge under. Massive gulve skal altid fastgøres til undergulvet, enten sømmes eller skrues på strøer, eller limes direkte på fast underlag, f.eks. beton.

Massive hårdttræsgulve, skal monteres efter et 10-brætsmål. Dette sikre at der er plads mellem brædderne til at de kan udvide sig. Desuden er det vigtigt at evt. strøer og bjælker, har den samme fugtighed som gulvbrædderne. Er fugtigheden i strøerne højere, vil de senere svinde pga. udtørring og dermed opstår der luft mellem gulvbrædder og bjælker som vil give knirkende gulve. Se i øvrigt mere om 10-brædtsmålet i montagevejledningen, eller køb bogen TRÆ 41 hos Træbranchens Oplysningsråd som giver en omfattende beskrivelse træ og fugt samt øvrige forhold vedr. montage af trægulve. Når man har trægulve er det en god investering at anskaffe sig en luftfugtighedsmåler så man kan holde øje med den relative fugtighed i rummet i løbet af året.